Forskning og overvågning

Vi søger ræve til overvågningen af rævens dværgbændelorm og trikiner i Danmark. Overvågningen har været stillet i bero i flere år, men blev genoptaget i november 2022. Det kan være ræve, der er nedlagt, dødfundne eller fundet trafikdræbt. Vi har brug for jeres hjælp til indsamlingen!

Undersøgelser for rævens dværgbændelorm hos danske ræve er finansieret af Fødevarestyrelsen.

Baggrund for projektet

Rævens dværgbændelorm, Echinococcus multilocularis lever i tyndtarmen hos ræve, hunde, mårhunde m.fl. Voksne orm er kun ca. 4 mm lange. Ormens æg udskilles med dyrenes afføring til omgivelserne, hvorfra æggene optages af små gnavere. Her klækker æggene, og små larver migrerer til leveren, hvor der dannes cyster omkring larverne. Når gnaveren spises af en ræv, vil larverne udvikle sig til voksne orm i rævens tarm. Hvis mennesker ved et uheld indtager bændelormens æg, vil der også dannes cyster i leveren. I lang tid vil man ikke kunne mærke at man er smittet, men med årene kan cysterne sprede sig og blive meget store. Det kan således tage helt op til 5-15 år før man får symptomer, som kan minde om symptomerne på leverkræft. Man kan operere de fleste cyster væk, men aldrig fjerne dem helt, og med tiden vil tilbageværende cyster sprede sig igen. Man vil derfor skulle behandles medicinsk resten af sit liv, for at holde infektionen nede. Det er derfor vigtigt løbende at overvåge smitten i de danske ræve.

Opbevaring, indlevering og afhentning af ræve

• Udvis omtanke og god hygiejne ved håndtering og opbevaring - ræve kan være smittet med sygdomme, der kan smitte mennesker. Brug helst gummihandsker eller lign. og dobbelt plasticpose/tyk/robust plastik til opsamling. Vask hænder efter kontakt.
• Ræve kan opbevares på frys til forsendelse eller afhentning. Alternativt kan rævene kortvarigt opbevares på køl (max 2 døgn).
• Ræve må gerne være pelset, hvis man selv ønsker pelsen
• Der skal være oplysninger om funddato og fundsted med dyret. Derudover vil vi gerne vide, om rævene er dødfundne eller nedlagt i forbindelse med jagt/regulering eller trafikdræbt.
• Vedlægges kontaktoplysninger (navn og e-mail) kan vi sende svar, når undersøgelsen er afsluttet.
• Hvis I kan samle flere ræve sammen, kan vi i nogle tilfælde arrangere afhentning af rævene. Rævene kan også indleveres direkte på Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C. Alternativt kan man anvende fryser hos Naturstyrelsens enheder rundt i landet. Vi afhenter løbende dyr fra fryserne fra Naturstyrelsens enheder. Find din nærmeste her: https://naturstyrelsen.dk/aktiviteter-i-naturen/vildtforvaltning/kontakt-din-vildtkonsulent 

Kontakt oplysninger

Patologivagten,
Københavns Universitet
Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg
Telefon: 93 50 92 80
Mail: vildt@sund.ku.dk
Web: patologivagten.dk/vildtsundhed/

Undersøgelse af effekten af blodbårne infektioner hos rådyr

Projekt financieret af Jægernes Naturfond

Projektets formål: Projektets formål er, at bidrage til at belyse forekomsten af blodbårne infektioner (med særligt fokus på bakterieinfektionerne bartonella og anaplasma) hos både raske og syge rådyr. For at undersøge udviklingen i forekomst over tid, vil vi undersøge prøver fra to perioden 2008-2010 og 2023-2025. Fordi forekomsten af disse vektorbårne infektioner kan påvirkes betydeligt af ændrede klimaforhold, er det særligt vigtigt at sammenhæng med sundhed og sygdom hos nordiske vildtarter belyses. Øget fokus, viden og dokumentation omkring årsager til sygdom hos rådyr, samt øget viden omkring den generelle sundhedstilstand hos rådyr kan have betydning for bedre belysning af årsager til bestandsudsving og mulige forvaltningsmæssige tiltag. Både bartonella og anaplasma-bakterierer potentielt zoonotiske infektioner (kan smitte mennesker). Øget fokus, viden og dokumentation omkring de potentielt zoonotiske Sygdomme (sygdomme der kan smitte til mennesker), kan have særlig stor betydning for jægere og andre personer der opholder sig meget i det fri, eksempelvis skovarbejdere og vildtforvaltere. Personer der opholder sig nær vildt og håndtere nedlagt vildt vil være i øget risiko for at blive eksponeret for sygdomme der kan smitte fra vildt.

Igangværende aktiviteter: Forberedelse af indsamling af prøver i forbindelse med bukkejagten 2024, samt igangsættelse af analyse af arkivprøver indsamlet i perioden 2008-2010 og efterår/vinter 2023-2024. Undersøgelserne af blodbårne infektioner foregår i samarbejde mellem Patologivagten på Københavns Universitet og Statens Serum Institut.

I alt er 99 rådyr er blevet undersøgt for Babesia, Anaplasma og Bartonella arter. Der er også påvist høj forekomst af Anaplasma og Bartonella arter. I prøver fra 41,1% af de dyr, der var babesia positive rådyr, var der tegn på samtidig infektion med alle tre typer agens. Babesia blev påvist i 73,7% af de undersøgte dyr, med højest forekomst i dyr under eet år. Indtil videre er det primært prøver fra syge eller dødfundne dyr, der er undersøgt. Sammen med et hollandsk forskningslaboratorie har vi karakteriseret de påviste Babesia arter nærmere. De påviste parasitter er typebestemt som Babesia capreoli og Babesia venatorum. Begge typer af babesia spredes med flåter og kan potentielt forårsage sygdom hos dyr, og B. venatorum kan potentielt være en zoonotisk infektion (dvs. infektionen kan smitte til mennesker).

Det er endnu ikke muligt at sige, om de påviste infektioner har betydning for dyrenes sundhed. Vi vil bedre kunne belyse en eventuel betydning, når der i den kommende prøveindsamling senere på året kan inddrages flere prøver også fra raske dyr. 

Hjælp med prøveindsamling fra rådyr

Skal du på jagt det kommende år, og vil du gerne bidrage til projektet, så kontakt Patologivagten og få tilsendt prøveudtagningskits med blodprøverør og beholdere til tarmindhold. Det er vigtigt, at prøverne udtages umiddelbart i forbindelse med, at dyret aflives, derfor er det en stor hjælp, når jægere kan hjælpe med prøveindsamlingen. Der kan også i nogle tilfælde være mulighed for, at dyrlæger fra Patologivagten kan deltage i forbindelse med større jagter og udtage prøver. Efter udtagning skal prøverne opbevares på frys, indtil de kan afhentes: De kan også afleveres til et af faldvildt opsamlingsstederne rundt om i landet (se hvor faldvildtindsamlingssteder kan findes på www.vildtsundhed.dk). Det er også muligt at indlevere syge eller dødfundne rådyr til Patologivagten på Frederiksberg, eller et af indsamlingsstederne rundt om i landet.

Kontakt

Patologivagten kan kontaktes ved ønske om indlevering af syge eller dødfundne dyr, eller hvis du har mulighed for at hjælpe med indsamling af blodprøver til projektet.

Patologivagtens vagttelefon 9350 9280 kan kontaktes mandag-torsdag 8.30-16.00, fredag 8.00-15.00.

Ikke hastende henvendelser kan rettes til mailadressen: vildt@sund.ku.dk

Projekt vedrørende blodprøver som metode til at samle viden om sundhed i rådyrbestande

Denne nye projektaktivitet er mulig takket være støtte fra Miljøstyrelsen. Projektet foregår i samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Jægerforbund og Statens Serum Institut.

Igennem de seneste år har der været høj forekomst af sygdom hos rådyr i nogen rådyrbestande i nogen dele af landet. Sygdommen er karakteriseret af kronisk langvarig diarre og afmagring. Nogen fund tyder på, at dyrenes immunforsvar kan være svækket, men årsagen kendes endnu ikke. Diarre og afmagring er ikke specifikke sygdomsmæssige fund, hvilket vil sige at der kan være mange forskellige årsager til at dyrene hare netop dette sygdomsbillede. I øjeblikket er det i mange tilfælde ikke muligt at fastslå, hvorfor dyrene udvikler dette sygdomsbillede, som også kaldes råvildtsyge.        

 I en nye prøveindsamling vil der blive indsamlet og undersøgt både blodprøver og prøver af tarmindhold fra rådyr. Prøverne vil blive undersøgt for bakterier og parasitter og vil også blive undersøgt for andre blodparametre, som kan levere information om eventuel organskade og organfunktion hos dyrene. Dette kan skabe bedre videns grundlag for fremtidige undersøgelser af sundhed i rådyrbestande.

Vi vil i projektet blandt andet undersøge, hvordan blodparametre af betydning for sundhed påvirkes af prøvernes håndtering og hvilke parameter der er anvendelige for prøver udtaget fra dyr der nedlægges i forbindelse med jagt og hvordan fund i blodprøver korrelere med sundheden hos dyrene i de områder, hvor prøveudtagningen foregår.

Hjælp med prøveindsamling fra rådyr

Skal du på jagt det kommende år, og vil du gerne bidrage til projektet, så kontakt Patologivagten og få tilsendt prøveudtagningskits med blodprøverør og beholdere til tarmindhold. Det er vigtigt, at prøverne udtages umiddelbart i forbindelse med, at dyret aflives, derfor er det en stor hjælp, når jægere kan hjælpe med prøveindsamlingen. Der kan også i nogle tilfælde være mulighed for, at dyrlæger fra Patologivagten kan deltage i forbindelse med større jagter og udtage prøver. Efter udtagning skal prøverne opbevares på frys, indtil de kan afhentes: De kan også afleveres til et af faldvildt opsamlingsstederne rundt om i landet (se hvor faldvildtindsamlingssteder kan findes på www.vildtsundhed.dk). Det er også muligt at indlevere syge eller dødfundne rådyr til Patologivagten på Frederiksberg, eller et af indsamlingsstederne rundt om i landet.

Kontakt

Patologivagten kan kontaktes ved ønske om indlevering af syge eller dødfundne dyr, eller hvis du har mulighed for at hjælpe med indsamling af blodprøver til projektet.

Patologivagtens vagttelefon 9350 9280 kan kontaktes mandag-torsdag 8.30-16.00, fredag 8.00-15.00.

Ikke hastende henvendelser kan rettes til mailadressen: vildt@sund.ku.dk

Øverst: Undersøgelse af dødfundet rådyr. Nederst: Dødfundet rådyr med tegn på diarre og afmagring. Billede 3: prøveudtagning i forbindelse med jagt