Hjælp Faldvildtkonsortiet med indsamling af ræve

Vi mangler ræve til overvågningen af rævens dværgbændelorm og trikiner i Danmark. Overvågningen har været stillet i bero i flere år, men blev genoptaget i november 2022. Målet med indsatsen er at indsamle og undersøge omkring 800 ræve fra hele Danmark i løbet af tre år. Det kan være ræve, der er nedlagt eller fundet trafikdræbt.

Vi har brug for jeres hjælp til indsamlingen. 

Opbevaring, indlevering og afhentning af ræve

  • Udvis omtanke og god hygiejne ved håndtering og opbevaring - ræve kan være smittet med sygdomme, der kan smitte mennesker. Brug helst gummihandsker eller lign. og dobbelt plasticpose/tyk/robust plastik til opsamling. Vask hænder efter kontakt.
  • Ræve kan opbevares på frys til forsendelse eller afhentning
  • Kortvarig opbevaring af ræve kan være på køl (1-2 døgn)
  • Ræve må gerne være pelset
  • Der skal være oplysninger om funddato og fundsted med dyret. Derudover vil vi gerne vide, om rævene er dødfundne eller nedlagt i forbindelse med jagt/regulering eller trafikdræbt.
  • Vedlægges kontaktoplysninger (navn og e-mail) kan vi sende svar, når undersøgelsen er afsluttet.
  • Kontaktoplysninger kan findes på www.vildtsundhed.dk.
  • Hvis I kan samle flere ræve sammen, kan vi i nogle tilfælde arrangere afhentning af rævene.
  • For aftale om eventuel afhentning kan Faldvildtkonsortiet kontaktes på
    e-mail vildt@sund.ku.dk, eller på telefon 93 50 92 80. Rævene kan også indleveres direkte på Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C. 

Baggrund for projektet

Overvågningen af rævens dværgbændelorm og trikiner er finansieret af Fødevarestyrelsen. Indsamling og undersøgelse foregår i samarbejde mellem Københavns Universitet og SSI. Det er vigtigt løbende at overvåge forekomsten af denne parasit i Europa, da den kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. I flere områder af Europa er forekomsten af dværgbændelorm stigende. Den voksne bændelorm lever i tyndtarmen hos vilde rovdyr som ræve, mårhunde og ulve. Ræven anses for at være den vigtigste vært for parasitten i Danmark. Hunde og katte kan også være værter for parasitten, hvis de indtager smittede mellemværter (mindre pattedyr/gnavere). Mennesker kan blive inficeret ved indtagelse af de mikroskopiske æg fra bændelormen. I mennesket udvikler æggene sig til larver, som fra tarmen finder vej typisk til leveren, men også til andre organer, f.eks. lungerne. Ved smitte udvikles sygdom langsomt over en årrække med symptomer, der gradvist tager til og kan føre til meget alvorlig sygdom. Der er endnu ikke påvist tilfælde af smitte med dværgbændelorm hos mennesker i Danmark, hvor smitten vides at være sket i Danmark.

 

Obduktioner af pelsdyr på Københavns Universitet foregår i forbindelse med et overvågningsprojekt der er medfinansieret af Pelsdyrafgiftsfonden. Projektet påbegyndes 1. januar 2020. Med aftalen sikrer Kopenhagen Fur sammen med Københavns Universitet (KU) en løbende overvågning af sygdomme og dermed grundlaget for en kvalificeret faglig understøttelse af pelsdyrerhvervet inden for pelsdyrsygdomme. Formålet med overvågningsprojektet er gennem forskning og udvikling at opnå hurtigere og mere kosteffektive metoder til diagnostik og overvågning af pelsdyrsygdomme, og derigennem øge antallet af dyr og farme der indgår i sygdomsovervågningen. Dette vil skabe grundlag for overvågning af vigtige tabsvoldende sygdomme i pelsdyrproduktionen, samt optimering af sygdomsbekæmpelse, sundhed og velfærd i pelsdyrproduktionen. Undersøgelserne indgår også som en del af et nyt beredskab i forhold til nyopdukkede sygdomme. Samlet set bidrager projektet herudover til at fastholde ekspertise inden for pelsdyrpatologi på Københavns Universitet. I projektet indgår et PhD projekt og formidling af aktuel viden om pelsdyrsygdomme til relevante grupper af studerende, praktiserende dyrlæger, rådgivere og avlere. Projektet bidrager herudover til fastholdelse af specialiserede kompetencer inden for pelsdyrpatologi og opbygning af et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet.

 

 

Forskningsgruppen for Pelsdyr og Vildtpatologi forsker blandt andet inden for infektionssygdomme og sammenhænge mellem gastrointestinal mikrobiota (den mikrobielle sammensætning i mave- og tarmkanal) og sundhed. Til dette anvendes moderne diagnostiske metoder, herunder molekylær biologiske og immunologiske analyser til diagnosticering inden for patologien. Forskningsgruppen for Pelsdyr og Vildtpatologi deltager i en række forsknings- og udviklingsprojekter med det overordnede formål at identificere og undersøge diagnostiske, prædikative og terapeutiske forhold som har betydning for bekæmpelse af sygdomme hos smådyr. Herudover forskes i sygdomme hos vildtlevende vildt i Danmark med særligt fokus på sygdomme der kan påvirke vildtbestande og sygdomme af zoonotisk betydning (sygdomme der smitter mellem dyr og mennesker).

Kontaktperson:Anne Sofie Vedsted Hammer, lektor, PhD, Hammer@sund.ku.dk