Forskning og overvågning

Forskningsgruppen for Pelsdyr og Vildtpatologi forsker blandt andet inden for infektionssygdomme og sammenhænge mellem gastrointestinal mikrobiota (den mikrobielle sammensætning i mave- og tarmkanal) og sundhed. Til dette anvendes moderne diagnostiske metoder, herunder molekylær biologiske og immunologiske analyser til diagnosticering inden for patologien. 

Forskningsgruppen for Pelsdyr og Vildtpatologi deltager i en række forsknings- og udviklingsprojekter med det overordnede formål at identificere og undersøge diagnostiske, prædikative og terapeutiske forhold som har betydning for bekæmpelse af sygdomme hos smådyr. Herudover forskes i sygdomme hos vildtlevende vildt i Danmark med særligt fokus på sygdomme der kan påvirke vildtbestande og sygdomme af zoonotisk betydning (sygdomme der smitter mellem dyr og mennesker).

Kontaktperson:Anne Sofie Vedsted Hammer, lektor, PhD, Hammer@sund.ku.dk

 

 

 

Vi mangler ræve til overvågningen af rævens dværgbændelorm og trikiner i Danmark. Overvågningen har været stillet i bero i flere år, men blev genoptaget i november 2022. Målet med indsatsen er at indsamle og undersøge omkring 800 ræve fra hele Danmark i løbet af tre år. Det kan være ræve, der er nedlagt eller fundet trafikdræbt.

Vi har brug for jeres hjælp til indsamlingen

Opbevaring, indlevering og afhentning af ræve

  • Udvis omtanke og god hygiejne ved håndtering og opbevaring - ræve kan være smittet med sygdomme, der kan smitte mennesker. Brug helst gummihandsker eller lign. og dobbelt plasticpose/tyk/robust plastik til opsamling. Vask hænder efter kontakt.
  • Ræve kan opbevares på frys til forsendelse eller afhentning
  • Kortvarig opbevaring af ræve kan være på køl (1-2 døgn)
  • Ræve må gerne være pelset
  • Der skal være oplysninger om funddato og fundsted med dyret. Derudover vil vi gerne vide, om rævene er dødfundne eller nedlagt i forbindelse med jagt/regulering eller trafikdræbt.
  • Vedlægges kontaktoplysninger (navn og e-mail) kan vi sende svar, når undersøgelsen er afsluttet.
  • Kontaktoplysninger kan findes på www.vildtsundhed.dk.
  • Hvis I kan samle flere ræve sammen, kan vi i nogle tilfælde arrangere afhentning af rævene.
  • For aftale om eventuel afhentning kan Faldvildtkonsortiet kontaktes på
    e-mail vildt@sund.ku.dk, eller på telefon 93 50 92 80. Rævene kan også indleveres direkte på Ridebanevej 3, 1870 Frederiksberg C. 

Baggrund for projektet

Overvågningen af rævens dværgbændelorm og trikiner er finansieret af Fødevarestyrelsen. Indsamling og undersøgelse foregår i samarbejde mellem Københavns Universitet og SSI. Det er vigtigt løbende at overvåge forekomsten af denne parasit i Europa, da den kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. I flere områder af Europa er forekomsten af dværgbændelorm stigende. Den voksne bændelorm lever i tyndtarmen hos vilde rovdyr som ræve, mårhunde og ulve. Ræven anses for at være den vigtigste vært for parasitten i Danmark. Hunde og katte kan også være værter for parasitten, hvis de indtager smittede mellemværter (mindre pattedyr/gnavere). Mennesker kan blive inficeret ved indtagelse af de mikroskopiske æg fra bændelormen. I mennesket udvikler æggene sig til larver, som fra tarmen finder vej typisk til leveren, men også til andre organer, f.eks. lungerne. Ved smitte udvikles sygdom langsomt over en årrække med symptomer, der gradvist tager til og kan føre til meget alvorlig sygdom. Der er endnu ikke påvist tilfælde af smitte med dværgbændelorm hos mennesker i Danmark, hvor smitten vides at være sket i Danmark.



 

 

Blodprøver fra rådyr har bidraget med ny viden om forekomst af blodbårne infektioner

Vinteren 2023/2024 har jægere indsamlet blodprøver fra rådyr. I forbindelse med et specialeprojekt i 2023 er nogen af de indsamlede blodprøver, samt prøver indsamlet fra faldvildt, blevet undersøgt for Babesia-arter. Babesia er en malaria-lignende encellet parasit, der lever inde i pattedyrs blodlegemer. I 2024 starter en ny prøveindsamling med henblik på at undersøge betydningen af flere forskellige blodbårne infektioner hos rådyr herunder også blodbårne bakterier, Anaplasma spp.og Bartonella spp. Undersøgelserne af blodbårne infektioner foregår i samarbejde mellem Patologivagten på Københavns Universitet og Statens Serum Institut. De nye projektaktiviteter er mulige takket være støttet fra Miljøstyrelsen og Jægernes Naturfond.

Undersøgelser af Babesia hos rådyr

I alt er 99 rådyr blev undersøgt for Babesia. Babesia blev påvist i 73,7% af de undersøgte dyr, med højest forekomst i dyr under eet år. Indtil videre er det primært prøver fra syge eller dødfundne dyr, der er undersøgt, og det er endnu ikke muligt at sige, om infektionerne har betydning for dyrenes sundhed. De fleste prøver ligger stadig på frys rundt om i landet og vil blive afhentet i de kommende uger. Vi vil bedre kunne belyse en eventuel betydning, når der er inddraget flere prøver også fra raske dyr. Sammen med et hollandsk forskningslaboratorie har vi karakteriseret de påviste Babesia arter nærmere. De påviste parasitter er typebestemt som Denne Babesia capreoli og Babesia venatorum. Begge typer af babesia spredes med flåter og kan potentielt forårsage sygdom hos dyr, og B. venatorum kan potentielt være en zoonotisk infektion (dvs. infektionen kan smitte til mennesker). Der er også påvist høj forekomst af andre blodbårne infektioner hos de undersøgte rådyr, herunder Anaplasma og Bartonella. I prøver fra 41,1% af de dyr, der var babesia positive rådyr, var der tegn på samtidig infektion med alle tre typer agens.

Billede 1: Specialestuderende Theresa Koch Mikkelsen deltager i undersøgelse af dødfundet rådyr. (Foto: Patologivagten)
Billede 2: Dødfundet rådyr med tegn på diarre og afmagring (Foto: Patologivagten) 
Billede 3: Fundsteder for de 99 dyr, der er undersøgt for Babesia. Sorte pletter er Babesia negative dyr, and røde prikker Babesia positive dyr. Prøverne stammer primært fra syge eller dødfundne dyr, og det er endnu ikke muligt at sige, om infektionen har haft nogen sundhedsmæssig betydning.Det vil nye undersøgelser i 2024-2025 bidrage til at belyse.

Nye projekter sætter fokus på betydning af infektioner hos rådyr og blodprøver som metoder til at samle viden om sundhed i bestande.

I den nye prøveindsamling vil der blive indsamlet både blodprøver og gødningsprøver (prøver af tarmindhold). Formålet med den fortsatte prøveindsamling er at få en bedre forståelse for hvilke infektioner, der forekommer hos danske rådyr, og om de er forbundet med sygdom. De nye metoder, der anvendes, muliggør undersøgelse for flere forskellige typer infektioner, og om det kan have betydning, at der forekommer flere samtidige infektioner.

Undersøgelserne kan også give mere viden om blandt andet geografiske forskelle i forekomsten af disse infektioner hos dyrene. Igennem de seneste år har der været høj forekomst af sygdom hos rådyr i nogen rådyrbestande i nogen dele af landet. Sygdommen er karakteriseret af kronisk langvarig diarre og afmagring. Nogen fund tyder på, at dyrenes immunforsvar kan være svækket, men årsagen kendes endnu ikke.

For at undersøge udviklingen i forekomst af blodbårne infektioner over tid, vil vi også undersøge arkiverede prøver fra 2008-2010. Prøverne vil blive undersøgt for bakterier og parasitter og vil også blive undersøgt for andre blodparametre, som kan levere information om eventuel organskade og organfunktion hos dyrene. Dette kan skabe bedre vidensgrundlag for fremtidige undersøgelser af sundhed i rådyrbestande.

Hjælp med prøveindsamling fra rådyr

Skal du på jagt det kommende år, og vil du gerne bidrage til projektet, så kontakt Patologivagten og få tilsendt prøveudtagningskits med blodprøverør og beholdere til tarmindhold. Det er vigtigt, at prøverne udtages umiddelbart i forbindelse med, at dyret aflives, derfor kan det være en stor hjælp, hvis jægere kan hjælpe med prøveindsamlingen. Der kan også i nogle tilfælde være mulighed for, at dyrlæger fra Patologivagten kan deltage i forbindelse med større jagter og udtage prøver. Efter udtagning skal prøverne opbevares på frys, indtil de kan afhentes: De kan også afleveres til et af faldvildt opsamlingsstederne rundt om i landet (se hvor faldvildtindsamlingssteder kan findes på www.vildtsundhed.dk). Det er også muligt at indlevere syge eller dødfundne rådyr til Patologivagten på Frederiksberg, eller et af indsamlingsstederne rundt om i landet.

Kontakt

Patologivagten kan kontaktes ved ønske om indlevering af syge eller dødfundne dyr, eller hvis du har mulighed for at hjælpe med indsamling af blodprøver til projektet.

Patologivagtens vagttelefon 9350 9280 kan kontaktes mandag-torsdag 8.30-16.00, fredag 8.00-15.00.

Ikke hastende henvendelser kan rettes til mailadressen: vildt@sund.ku.dk

 

 

Obduktioner af pelsdyr på Københavns Universitet foregår i forbindelse med et overvågningsprojekt der er medfinansieret af Pelsdyrafgiftsfonden. Projektet påbegyndes 1. januar 2020. Med aftalen sikrer Kopenhagen Fur sammen med Københavns Universitet (KU) en løbende overvågning af sygdomme og dermed grundlaget for en kvalificeret faglig understøttelse af pelsdyrerhvervet inden for pelsdyrsygdomme. Formålet med overvågningsprojektet er gennem forskning og udvikling at opnå hurtigere og mere kosteffektive metoder til diagnostik og overvågning af pelsdyrsygdomme, og derigennem øge antallet af dyr og farme der indgår i sygdomsovervågningen. Dette vil skabe grundlag for overvågning af vigtige tabsvoldende sygdomme i pelsdyrproduktionen, samt optimering af sygdomsbekæmpelse, sundhed og velfærd i pelsdyrproduktionen. Undersøgelserne indgår også som en del af et nyt beredskab i forhold til nyopdukkede sygdomme. Samlet set bidrager projektet herudover til at fastholde ekspertise inden for pelsdyrpatologi på Københavns Universitet. I projektet indgår et PhD projekt og formidling af aktuel viden om pelsdyrsygdomme til relevante grupper af studerende, praktiserende dyrlæger, rådgivere og avlere. Projektet bidrager herudover til fastholdelse af specialiserede kompetencer inden for pelsdyrpatologi og opbygning af et tværfagligt forskningsmiljø på Københavns Universitet.